“Jeg vil lære eleverne at stole på sig selv og deres egen måde at gøre tingene på”

Der falder en ro over rummet, da Morten træder ind på Basgangen. Hans behagelige tone og Aarhusdialekt bærer tydeligt præg af, at han i årevis har sunget i kor og læst sound studies på universitetet.

Den 31-årige højskolelærer er kandidat i musikvidenskab, kønsstudier og sound studies og har undervist i forskellige fag på både Grundtvigs og Testrup Højskole. Sidstnævnte fungerer som et andet hjem for Morten Grimstrup, der har boet nær Testrup med sine forældre og søskende.

“Jeg faldt nok i den store gryde, da jeg var lille. Jeg er vokset op tæt på Testrup Højskole, hvor mine søskende har gået, og så kunne jeg lige tage over til et debatarrangement og synge en sang og få en fornemmelse af det her mytiske sted. Mærke den der energi, indtil jeg endelig selv kom på højskole, hvor jeg var på to ophold i træk.”

Vi bygger fællesskaber
Ifølge RoFH’s almene underviser er fællesskabet den vigtigste grundsten for at udvikle sig som menneske. Og i fællesskaber er den menneskelige skrøbelighed limen, der binder os sammen, som han beskriver det.

På Roskilde Festival Højskole er fællesskaberne centrale i alle fag, dagligdagen i husgrupperne og når højskoleeleverne skal skabe projekter sammen på tværs af fagligheder og festival. Men skabertrang er ikke noget, man skal føle sig forpligtet til at have, før man starter på højskolen:

“Et ord som skabertrang kan være pissefarligt. For alle de gange man ikke har det, kan det føles så tomt. Og det er måske den største grund til at tage på højskole – den der følelse af ikke at være nok i sig selv. Mange tror, at eleverne på Roskilde Festival Højskole skal have en bestemt skabertrang, når de starter her, men det behøver de slet ikke. Den tror jeg kommer helt af sig selv, når de starter her – den bliver vækket af at komme herud. Skolen og omgivelserne giver lyst til at sætte gang i noget.”

Sang og kønsstudier på højskole
Morten Grimstrup arbejder for at inspirere og udvikle eleverne med sin faglige baggrund i både musik og kønsstudier. Han underviser i en række almene fag om populærkultur, køn, musik og ikke mindst faget Resonans, som er en helt særlig opfindelse, der skal udfordre elevernes kropslige vaner:

“I det fag skal eleverne gå ind i et rum, hvor de ikke ved, hvad der skal ske. Det er et rum, der hele tiden er i levende forandring – et socialt øvelokale, hvor man bruger tid på at varme op og tid på at finde formen sammen.”

Faget handler om at skabe samklang mellem mennesker og sætte sig i andres sted, så den enkelte kan ikke blive på sit eget sædvanlige ståsted. At rykke sig i mødet med noget andet kender Morten især fra mødet med den sydafrikanske sang:

“Jeg var rejst til Sydafrika med et kor for at lære nye sange og få et dybere indblik i den sydafrikanske kultur – og så blev jeg fuldstændig grebet af mødet mellem mennesker igennem sang og musik. Jeg kunne ikke slippe tanken om at bo i Sydafrika, så derfor tog jeg lige pludselig derned for at studere. Det har åbnet en hel verden af musik, som er meget medrivende, smuk og umiddelbar. Man kan ikke stå stille, når man hører de her fantastiske sange – og samtidig er det noget musik, som har båret et folk igennem en meget barsk politisk historie.”

At synge sammen, mener Morten, er den bedste måde at svejse et fællesskab ud af individder, og han ser derfor frem til at spille for på flyglet i den orange foredragssal.